Domus Arkitekter

10

DOMUS arkitekter er en dansk tegnestue med mere end 30 års erfaring indenfor alle typer af byggerier, dog med et særligt fokus på omdannelse af utidssvarende byggerier. Som en af de første danske tegnestuer har DOMUS arkitekter indarbejdet grundig viden om bæredygtighed i deres arbejde.

b14 har skabt ny identitet og præsentationssite for DOMUS arkitekter. Identiteten er udviklet med afsæt i tegnestuens grundlæggende tilgang til arkitekturen. Selve kernen omkring navnetræk og brevlinje er simpel, robust og praktisk. Rundt om dette fundament opbygges de andre kommunikationselementer såsom website, magasiner, plakater, etc. via supplerende grafiske og typografiske greb.

Sitet er tidssvarende og holdt helt i hvidt. En åben og imødekommende navigation sætter DOMUS arkitekters mange projekter skarpt i scene. Et udførligt projektgalleri gør brug af store billeder og vil på sigt, når flere projekter er blevet dokumenteret, komme hele vejen rundt om tegnestuens mangeårige portefølje.

Sitet er udviklet i Drupal.


DOMUS var en af
de første tegnestuer,

som indarbejdede grundig
viden om bæredygtighed.

 

— Domus Arkitekter

Fakta
Kunde: 
Domus arkitekter
Produkt: 
Grafisk design, Visuel identitet, Website, Koncept, Kommunikation
År: 
2011